Ung dansk fotografi 2020

© Nanna Navntoft, Bed, 2018
  • Lotte Bækgaard
  • Christine Clemmesen
  • Nanna Navntoft
  • Niels Østergaard Munk
  • Marie Anine Møller
  • Birk Thomassen
  • André Viking

Ung dansk fotografi er en tilbagevendende udstillingsserie på Fotografisk Center, hvor vi i samarbejde med en særligt indbudt gæstekurator hvert år viser nogle aktuelle bud på fotografiet af i dag og præsenterer disse for et bredere publikum. Udstillingen inkluderer også video og andre kamerabaserede medier.

Fotografisk Center åbner 4. september den årligt tilbagevendende udstilling, Ung Dansk Fotografi. Her samles nyuddannede kunstnere i en tematisk udstilling, som viser en håndfuld facetter af, hvad der rører sig inden for dansk kunstfotografi netop nu. I år er det 20. gang, udstillingen afholdes, og denne gang forbindes kunstnerne gennem temaet proces. Proces kan forstås som en menneskelig og kunstnerisk proces, samt den proces vi selv påbegynder i observeringen og afkodningen af værkerne. I samarbejde med dette års gæstekurator Sarah Giersing, kurator ved Den Nationale Fotosamling på Det Kgl. Bibliotek, har Fotografisk Center inviteret syv kunstnere med forskellige uddannelser og baggrunde til at udstille: Lotte Bækgaard, Christine Clemmesen, Niels Østergaard Munk, Marie Anine Møller, Nanna Navntoft, Birk Thomassen og André Viking.

Fotografiet forbindes ofte med det flygtige og det passerende på grund af dets evne til at fastfryse et øjeblik. I denne udstilling kan man opleve, hvordan fotografiets tidslighed kan række langt ud over det momentane. Fælles for alle kunstnerne er anvendelsen af kameraet som et processuelt værktøj, som de bruger til at undersøge enten dem selv, deres omverden eller det kunstneriske medie. For dem er det at fotografere aldrig det samme som blot at trykke på udløseren i det rette sekund. Udstillingens værker strækker sig fra det dokumentariske til det abstrakte og konceptuelle. De er alle på hver deres måde resultatet af omfattende planlægning eller research.

Udstillingen er gjort muligt ved støtte fra: Københavns Kommune, Statens Kunstfond, DGI Byen, DJ:Fotograferne og Det Obelske Familiefond

  • Køebnhavn Kommune logo
  • Statens Kunstfond logo
  • Logo for Dgi Byen
  • Logo for DJ:Fotograferne
  • The Obelske Familiefond logo i negativ
  • Aage og Johanne Louis-Hansens Fond