For a gentle song would not shake us if we had never heard a loud one
–- Katja Aglert, Janet Biggs, Tonje Bøe Birkeland, Jacob Kirkegaard,
- Lasse Lecklin, Ulla Schildt, Helene Sommer og Mette Tronvoll
Arktis er et område omgærdet af forestillinger. I det øjeblik vi tænker på Arktis kører billeder af is og sne for vores indreøje. Fortællingerne om polarhelten er mange. Igen får vi billeder af opdagelsesrejsende, der strider sig gennem is og sne for at udforske uopdaget land og foretage vigtige, videnskabelige målinger.
Det billede, som udstillingen For a gentle song would not shake us if we had never heard a loud one prøver at give, er imidlertid et lidt andet: Et mere poetisk og polemisk billede, hvor de kunstneriske tolkninger har forrang i forhold til det målbare eller mytiske. På udstillingen møder vi værker af otte kunstnere, som alle giver os et billede af Arktis ud fra deres personlige perspektiv. Der er både tale om konstruerede narrativer og undersøgelser foretaget på basis af eksisterende historier. Fælles er interessen for Arktis som udgangspunktfor vedkommende fortællinger om vores samtid.
Udstillingen er kurateret af leder for Fotogalleriet i Oslo, Stephanie von Spreter, og har modtaget støtte fra Finlands Kulturinstitut i Danmark, Grosserer L.F. Foghts Fund og Norges Ambassade i København. Fotografisk Center modtager støtte fra Statens Kunstfond og Københavns Kommune.
Udstillingen er gjort muligt ved støtte fra: Københavns Kommune, Statens Kunstfond, DGI Byen, DJ:Fotograferne & Husted Vin.