Ung dansk fotografi '19 kurateret med Sarah Giersing

© Troels Jeppe, fra Ung dansk fotografi 2018
© Troels Jeppe, fra Ung dansk fotografi 2018

Ung dansk fotografi er en tilbagevendende udstillingsserie på Fotografisk Center, hvor vi i samarbejde med en særligt indbudt gæstekurator hvert år viser nogle aktuelle bud på fotografiet af i dag og præsenterer disse for et bredere publikum. Udstillingen inkluderer også video og andre kamerabaserede medier. I forbindelse med udstillingen udgiver vi en katalogbog, som præsenterer de udstillendes kunstneres værker og praksis, og således skaber en bredere platform for kendskabet til deres arbejde.

I 2019 vil Ung dansk fotografi blive kurateret i samarbejde med Sarah Giersing, som er forskningsbibliotekar og kurator ved Det Nationale Fotomuseum på Det Kongelige Bibliotek. I forbindelse med udstillingen arrangerer vi FotoForum i samarbejde med DJ:Fotograferne, et samarbejde omkring åbne værkgennemgange sammen med nogle af landets fotouddannelser samt en præsentation af unge fotografer på vores digitale udstillingsplatform ON-THE-GO.

Udstillingen er gjort muligt ved støtte fra: Københavns Kommune, Statens Kunstfond, DGI Byen, DJ:Fotograferne & Husted Vin.