Ung dansk fotografi '24

Ung dansk fotografi er en tilbagevendende udstillingsserie på Fotografisk Center, hvor vi i samarbejde med en særlig indbudt gæstekurator hvert år giver nogle aktuelle bud på fotografiet af i dag og præsenterer disse for et bredere publikum. I 2024 kurateres udstillingen i samarbejde med HEIRLOOM – center for art and archives, som er en ny researchbaseret kunstorganisation og udstillingssted med fokus på oversete kunstneriske arkiver og samlinger. Stine Hebert og Johanne Løgstrup står bag organisationen, der retter særlig opmærksomhed på flygtige værkpraksisser med hovedfokus på kunst fra 1960 og frem, samt diskussioner omkring køn, identitet og transnationale udvekslinger. Gennem nye kuratoriske bearbejdninger rykker Heirloom ved fastgroede forestillinger om arkivets karakter, rolle og betydning. Kunstnerne til Ung dansk fotografi 24 vil blive udvalgt i løbet af 2024.

Udstillingen er gjort muligt ved støtte fra: Københavns Kommune, Statens Kunstfond, DGI Byen og Augustinus Fonden.

  • Statens Kunstfond logo
  • Køebnhavn Kommune logo
  • Logo for Dgi Byen
  • Augustinus Fonden logo